Borgen
Et enormt bygningsværk
Aggersborg er den største af vikingetidens ringborge og må have været et imponerende syn især fra fjorden. Et enormt bygningsværk med vold og palisade beklædt med tømmer. Borgen blev anlagt af Harald Blåtand i slutningen af 970´erne og bestod af en 9 m bred og en ca. 4 m høj cirkelformet vold, gennembrudt af fire porte orienteret efter verdenshjørnerne.
I borgens indre forbandt to træbrolagte gader portene og mødtes vinkelret i anlæggets centrum. Inden for hver af de fire kvadranter lå tre ens karréer med hver fire langhuse - i alt 48 huse. Hvor gaderne krydsede hinanden midt i borgen, var der bygget et tårn.
Den geometriske udlægning og planløsning knytter borgen tæt til de øvrige fire danske ringborge, Trelleborg, Fyrkat, Nonnebakken og Borgring, men et særtræk for Aggersborg er de fremskudte forporte, og ikke mindst anlæggets imponerende størrelse med tolv karréer samlet bag ringvolden.
Borgene var monumentale i landskabet, og deres ensartede geometriske konstruktion afspejler en højt udviklet teknisk ekspertise og organisation. De varierer i diameter fra 120 meter til 240 meter og afspejler en helt særlig og karakteristisk nordisk, defensiv byggestil.
Strategisk anlagt ved Limfjorden
Tilsammen udgør borgene således de største monumenter fra vikingetiden og materialiserer en ny type centraliseret regeringsførelse i det sydlige Skandinavien i slutningen af det tiende århundrede.
Borgenes formål har været at sikre riget i en tid med mange udfordringer - særligt med det tyske rige, og for Aggersborgs vedkommende er den strategisk anlagt ved Limfjordens smalleste punkt med mulighed for at kontrollere datidens trafikale knudepunkt. Ydermere var der hurtig adgang til Norge, hvor Harald Blåtand omkring år 970 havde erhvervet overherredømmet.
I modsætning til de øvrige ringborge har Aggersborg både en veldokumenteret fortid og ikke mindst eftertid. Inden borgen blev bygget, var her en livlig handelsplads med en stormandsgård. Efter ringborgen var opgivet, overgik arealet til en kongsgård, og den nuværende Aggersborggård udgør således sidste del af Aggersborgs lange kontinuerlige historie.
