Se Aggersborg fra luften
Set fra luften får man en god idé om borgens imponerende størrelse og ikke mindst strategiske beliggenhed ved et af vikingetidens trafikale knudepunkter, Limfjorden.
Borganlægget blev placeret det sted ved fjorden, hvor man længe havde kontrolleret både den sejlende trafik og landtrafikken. Aggersborg og Vesthimmerland er historien om magtens landskab i vikingetiden, og arkæologiske fund fra området viser egnens tætte forbindelse til magteliten og den handelsrigdom, som knyttede sig til Limfjorden.